Om ejendommen

Vores ejendom ligger i hjertet af Islands Brygge i København, hvor du inden for kort afstand har både det lækre havnebassin, maser af hyggelige caféer, indkøb, den lokale Metro station og Københavns Universitet Amager.

Ejendommen består af to ejendomme fra henholdsvis 1907 og 1911, og de er løbende renoveret og vedligeholdt. Andelsboligforeningen blev stiftet i 2001, og der er 220 andelshavere og 280 lejligheder til rådighed.

Ejendommen byder på vaskekælder, cykelkælder samt en hyggelig aflukket gård med mange små buske og blomster, spise- og legeplads, boldbane samt overdækket terrasse. Til hver lejlighed hører der desuden brugsret til eget aflåst kælderrum.

Ejendommen har fået nyt tag på i 2005 og 2006 og samtidig med fik 4. sal lejlighederne mulighed for at sætte trappe i og forbinde 4. og 5. sal, så der er indrettet mange spændende rum på 5. sal med åbent til kip og med terrasse.